Laks4.jpg
Laks.jpg

Lakse Ophold

Skjern Å laks med overnatning

Glæd dig til et lakse ophold i det vestjyske. Tjek ind på Hotel Skjern, der ligger ud til byens torv. Nyd naturen i Skjern Enge. Få smag for de lokale råvarer i vores menuer, og fisk i Skjern Å, hvor der venter gode historier og den berømte Skjern Å laks.

 

Lakse Ophold

Alt dette får du

  • Overnatning i dobbeltværelse med stor kontinentalseng
  • Fiskekort og laksekontingent til 2 dages fri laksefiskeri
  • 2-retters aftenmenu i vores stemningsfyldte Restaurant stuen th.
  • Stor morgenbuffet med alt godt til ganen
  • Madpakke til fisketuren

 

Pris pr. person 1395,-

Enkeltværelsestilæg 300,-
Fiskekort tillæg fra 16/4-15/5 på 400,-

 

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en oplevelse ved Skjern Å

 

Book online her  

Eller kontakt os på 97 35 13 11 / info@hotelskjern.dk

Program

Dag 1
Ankomst i Laksens Hus fra kl. 10
Check-in på Hotel Skjern fra kl. 13
2 retters menu i Restaurant stuen th.
Overnatning i dobbeltværelse

Dag 2
Stor morgenbuffet
Madpakke udleveres
Check-out senest kl. 11
Fri fiskeri resten af dagen

Det med småt

Skjern Å er åben for fiskeri alle ugens dage i perioden fra 16. april – 15. oktober 2018. Fiskekort og laksekontingent er påkrævet.

Laksens Hus har åbent fra kl. 10:00-13:30. Her udleveres fiskekort og laksebevis.

Fiskeudstyr & fiskeguide kan lejes i Laksens Hus. Kontakt dem for nærmere information.

Check-in på hotellet fra kl. 13 på ankomstdagen.

Transport under opholdet foregår i egen bil. Ønskes taxa kan i bestille i receptionen.

Menuen sammensættes ud fra årstidens friske råvarer. Informer gerne om allergi eller ønsker. Ved check-in kan i selv bestille tid til spisning.

Grupper har mulighed for bespisning i eget lokale.

 

 

 

Velkommen til Skjern Å

Laksefiskeri i topklasse

145 laks fanget på 1 meter eller derover. I 2017 blev der registreret det højeste antal fangne laks nogensinde i Skjern Åens historie. I alt blev der indrapporteret 1684 laks med et gennemsnit på 84 cm og 6 kilo. 54% af alle laks blev fanget på flue, 43% på spin, 2 % på orm og den sidste 1% er ind-rapporteret som andet redskab.

Skjern Å er Danmarks vandrigeste å og har sit udspring ved Tinnet krat kun hundrede meter fra Gudenåens udspring. Skjern Å slutter sit løb i Ringkøbing Fjord, hvor den med forgreninger, sideløb og tilløbsåer tilsammen har løbet mere end 1500 kilometer og afvandet mere end 11 % af den samlede afvanding af hele Jylland. Skjern Å har en gennemsnitlig vandføring på 15 M3/sek. igennem sommeren og 22 M3/sek. i vinterhalvåret. Hovedløbet er 90 kilometer langt og falder hele 68 meter. Det gør åen hurtigflydende og ideel for laks, som også er den fisk, der gør åen kendt og berygtet. Skjern Å laksen er en af de få oprindelige lavlandslaks, som har overlevet siden seneste istid for mere end 10.000 år siden. Skjern Å laksen er kendt for sin størrelse, som kan komme over 25 kilo, men også den store gennemsnitsstørrelse (6 kilo i 2017), som overgår de fleste europæiske lakseelve, gør den til et eftertragtet bytte for lystfiskere fra hele verden.

Netop Skjern Å laksen står øverst på mange lystfiskeres ønskeliste som det ultimative bytte. Allerede før 2. verdenskrig valfartede lystfiskere fra udlandet til Skjern Å for at fange laks. Desværre led laksen overlast af menneskets indgriben i naturen. Udretning, forurening og fiskeri i fjorden satte Skjern Å laksen helt i knæ tilbage i 70èrne og 80´erne. Men heldigvis lykkedes det via et massivt reetableringsarbejde at genskabe en stor og sund bestand af vilde Skjern Å laks.

Grundet et meget aktivt foreningsliv op langs åen, som blandt andet har en stor ære for, at fiskeriet i dag er på et internationalt niveau, er der rig mulighed for at købe dag, uge eller årskort til langt det meste af åens lakseførende bredder.

Laksens Hus

Besøg Laksens Hus, hvis ansatte selv er erfarne laksefiskere. De vil med glæde give gode råd og vejledning om grej, fiskepladser, fiskekort og indkvartering.

Laksens Hus hjælper dig gerne med at komme i gang med fiskeriet i Skjern Å. Der er en kastepool lige uden for døren, hvor det er muligt at prøve demostænger fra forskellige grejfirmaer. De er alle sat op med grej, der passer perfekt til fiskeriet i Skjern Å.

Laksens Hus er bemandet af lystfiskere med stor passion og viden om fiskeriet i åen. De fortæller gerne om de seneste fangster og giver dig råd og inspiration til dit eget fiskeri.

 

Kontakt

Kenny Frost - Laksens Hus
KF@vildlaks.dk
+45 26 27 52 93

Laksens Hus
Ånumvej 161b
6900 Skjern - DK

 

Udvid dit ophold